Av: Jacob Clement Yde, Center for Geomicrobiology, Aarhus Universitet, og Bjerknes Centre for Climate Research, Bergen Universitet; Øyvind Paasche, Bjerknes Centre for Climate Research, Bergen Universitet. Også publisert i GeologiskNyt 3/09.
 |
| Botngletschere på fjeldet ved Nuuk, Vestgrønland. Hele gletscherarealet er under afsmeltning, så deres volumen mindskes betydeligt i øjeblikket (foto: Jacob Yde). |
En botn er et meget almindeligt landskabselement i alpine landskaber. De er karakteriseret ved en fordybning i en fjeldside, hvor den nedre del af fjeldvæggen og bunden er dannet af glacial erosion, mens den øvre del af fjeldvæggen primært er eroderet af frostprocesser. Bunden er typisk flad eller overdybet og mindre søer er almindelige. Botner kan have meget forskellige størrelse, alt fra 50 m til flere kilometer fra forkanten til den bagvedliggende fjeldvæg. De kan groft inddeles i fem hovedtyper (se Boks), men ofte overlapper de flere typer. Botn er den norske betegnelse, der også oftest bruges i Danmark, mens de kaldes for cirque på engelsk, cwn på walisisk, corrie eller coire på skotsk og Kargletscher på tysk. Det engelske ord for stenbrud quarry er naturligt afledt heraf, da botner er velegnede til stenbrud.
En gletsjer fødes
Udvikling af botner er en langsommelig proces, der er kan tage fra hundredtusind til flere millioner år. De dannes i klippesprækker eller lavninger, hvor sne kan ligge til sent på sæsonen eller hele året. Under snepakken forøger smeltevand erosionen og søger for at transportere materiale væk fra lavningen – denne proces kaldes for nivation. Efterhånden bliver der plads, til at snepakken kan blive så tyk, at sneen kan metamorfosere til is, og iskrystallerne derefter kan deformere mellem hinanden, så isen begynder at bevæge sig – en gletsjer er opstået!
Botngletsjere
Udviklingen af botner og botngletsjeres erosionsprocesser er nogle af de vigtigste landskabsdannende fænomener i alpine landskaber. De former fjeldene til horn, hvor tre eller flere botngletsjere mødes omkring en fjeldtop og eroderer den meget spids – Matterhorn i Schweiz er et klassisk eksempel – og fjeldryggene til sadler, hvor to botngletsjere eroderer op mod hinanden på hver sin side af et fjeld, så der dannes en konkav fjeldryg, som kan være et vigtigt pas mellem to ellers svært tilgængelige dalsystemer.
Botngletsjere består primært af aflejret sne og skredmateriale fra omkringliggende fjeldvægge. Langs fjeldvæggen ses ofte en stor gletsjerspalte – en randkløft – hvor skredmaterialet hurtigt kan indlejres i gletsjerisen. Skredmaterialet samles med glacialt eroderet materiale i en moræne ved botnens forkant. Hvis en botngletsjer vokser sig for stor til at være i sin botn, kan den skride henover morænen og blive til en dalgletsjer eller en sidegletsjer, hvis der allerede er en gletsjer i dalen.
Gletsjere kan også dannes på højtliggende plateauer, hvor sne akkumuleres til en iskappe. Når iskappen bliver for stor til at være på plateauet, kan der falde is udover siderne og ned i botner på plateauets sider. Dette, ofte uregelmæssige bidrag, kan besværliggøre arbejdet med at udvikle modeller, der simulerer sammenhængen mellem udbredelsen af botngletsjere, glacial erosion og klimavariationer.
Botngletsjere og blokgletsjere
Ligesom iskapper kan bidrage med is til nedenforliggende botngletsjere, så kan botngletsjere bidrage med stenblokke til nedenforliggende blokgletsjere. En blokgletsjere er en gletsjerlignende permafroststruktur, der er dækket af sten, har en kerne af is og sediment og en karakteristisk stejl front. De findes både langs fjeldvægge, hvor de får materiale fra stenskred, og nedenfor aktive botngletsjere, hvor sedimentbevægelse i morænen gør, at de får tilført materiale. Sammenlignet med rigtige gletsjere, så bevæger blokgletsjere sig meget langsomt. Botngletsjere og blokgletsjere findes ofte sammen i alpine landskaber, da erosion af fjeldvægge er nødvendig for, at de kan udvikles. Medfører klimaændringer at en botngletsjer bliver mindre og derved ikke tilfører mere materiale til sin endemoræne, da aftager også tilførelsen af stenblokke til en nedenforliggende blokgletsjer.
Døende gletsjere
Det er typisk i botnerne, at vi finder gletsjere, der under Den Lille Istid var meget aktive og havde en anselig udbredelse, men i dag er helt eller delvist forsvundet og ikke opfylder kravene til at være en gletsjer (størrelse over 0,1 km2 and aktiv deformation mellem iskrystaller). Ofte findes rester af gletsjeris i det mest skyggefulde hjørne af botnen, hvor sediment fra stenskred beskytter isen fra hurtigt helt at forsvinde.
Under den sidste istid (Weichsel) var der botngletsjere i mange europæiske bjergområder. I dag er de helt forsvundet i Wales, Skotland, Portugal og Grækenland, mens der stadig findes rester af gletsjeris i botner i Polen, Slovenien, Bulgarien, Montenegro, Albanien og i Appenninerne i Italien. I Pyrenæerne er der stadig ca. 20 gletsjere, men deres overlevelse har dårlige udsigter.
 |
| Norge i 3D: Ønsker man at kigge lidt nærmere på botner, botngletsjere og andet i Norges smukke natur, kan den frit tilgængelige højdemodel (www.norgei3d.no) anbefales. Tag for eksempel en tur op til Lofoten eller rundt om Jostedalsbreen. |